Main menu:
Om kennelen
Om Kennel Nisenichi
Hvad nu - hvorfor dog det underlige navn på en kennel? Jo det hele startede, da vi ville etablere vores kennel, og ledte efter et navn. Nisenichi er japansk og betyder 2001, det år hvor det nye årtusinde virkelig begyndte, og også det år hvor vores kennel blev etableret.
Her på vores hjemmeside kan du finde informationer, billeder og små historier om vores Leonbergere, racen, nogle af de udstillinger vi har deltaget i, opdræt og om kommende parringer/hvalpe.
Vi har begge altid været meget glade for dyr i almindelighed og hunde i særdeleshed. Gennem tiderne har vi begge hver for sig haft forskellige hunderacer, blandt andet Boxer og Schæfer.
I 1998 fik vi så vores første Leonberger (Cindy), og det var startskuddet til vores kennel. Vi var begge klar over, at vi både ønskede at opdrætte og beskæftige os med disse store smukke hunde.
Vores næste Leonberger (Mickey) kom i foråret 2000, og samtidig begyndte vi den lange proces med at ansøge om kennelmærke hos Dansk Kennel Klub (DKK) og FCI. Vi fik godkendelsen sidst i marts 2001, og det var også der at vores hjemmeside så dagens lys for første gang.
Jodie holdt sit indtog i 2005, helt fra Budapest, en tur hun klarede i stiv pote, og med et humør som har kendetegnet hende lige siden.
I december 2007 ankom Paddy så, dog knapt så langt væk fra, men også han er med til at charme alt og alle.
2007 var desværre også året, hvor vi mistede vores elskede Mickey - han vil altid være savnet.
Vi håber, du nyder besøget på vores hjemmeside.
Susan & Lars